Fodboldklubber i København

København har mange fodboldklubber — men afstand, ventelister og hold på det rigtige alderstrin afhænger meget af, hvilken bydel I bor i. Udbuddet kan se meget forskelligt ud fra Vanløse til Østerbro eller fra Amager til Brønshøj.

Søg på barnets fødselsår og dit postnummer. Vi viser de nærmeste klubber med hold på den rigtige årgang — sorteret efter afstand fra jer.

Ventelister i København

Kapacitet er den største udfordring for børn og forældre i København. Mange klubber har ventelister — særligt på de årgange fra U7 til U11, hvor efterspørgslen er størst. Det varierer meget fra klub til klub og fra bydel til bydel.

Det bedste råd er at kontakte to eller tre klubber parallelt. Spørg direkte om ventelistestatus, og om der er mulighed for prøvetræning. Mange klubber mangler frivillige trænere — det er ofte dér flaskehalsen ligger, ikke antallet af interesserede børn.

Når du kontakter klubben, så fortæl dem om dit barns erfaring med fodbold, tidligere klub og hvordan I har det med at spille kampe. Man behøves ikke være dygtig, men det hjælper klubberne til at finde et passende hold - eller hjælpe jer videre.

Sådan kommer du i gang

Søg på barnets alder og dit postnummer herover. Find et par relevante klubber og besøg deres hjemmesider. De fleste klubber beskriver, hvordan man tilmelder sig eller booker en prøvetræning. Skriv direkte til klubben, hvis det er uklart — det er den hurtigste vej.

Der er ikke to klubber der fungerer ens. Nogen steder møder man bare op til træning. Andre steder skal man skrive sig på en liste først. Prøvetræning er ikke farligt — det er en mulighed for at mærke om niveauet og miljøet passer.

Ofte stillede spørgsmål

Er der mange fodboldklubber i København?

Ja — men udbuddet varierer meget fra bydel til bydel. Indre by har færre muligheder end f.eks. Amager, Brønshøj eller Vanløse. Brug postnummerfilter for at se hvad der er nærmest jer.

Er der venteliste på fodbold i København?

Mange klubber har venteliste, særligt på de populære årgange. Det bedste I kan gøre er at kontakte to til tre klubber på én gang og spørge direkte om aktuel kapacitet.

Kan piger spille fodbold i København?

Ja. Mange klubber i København har dedikerede pigehold. Brug kønsfilteret for at se klubber med pigehold på barnets årgang. På de yngste årgange spiller mange piger på mix- eller drengehold.

Hvornår kan mit barn starte til fodbold?

De fleste klubber har hold fra U5–U7. Nogen har boldleg og aktiviteter for endnu yngre børn. Der er ingen fast regel for hvornår man starter — det handler om hvad barnet er klar til.

Hvad koster fodbold i København?

Kontingentet varierer fra klub til klub. Mange klubber angiver kontingent direkte på deres hjemmeside. De fleste klubber har indmeldelsesgebyr oveni.

Hvordan fungerer årgange i fodbold?

Børne- og ungdomsfodbold i Danmark er bygget op omkring U-årgange. Det kan være lidt forvirrende som forælder første gang man møder det.

Tommelfingerreglen er at et barn født i 2015 typisk spiller U11 i 2026-sæsonen.

Du har måske hørt at det kan være en fordel at være født tidligt på året i ungdomsidræt. Det handler blandt andet om at de ældste børn på årgangen ofte er fysisk længere fremme.

Dit barn kan som udgangspunkt godt spille på en ældre årgang. Skal man spille på en yngre årgang, kræves der normalt dispensation. Her hjælper det ofte at være født i årets sidste halvdel.

Det varierer lidt fra klub til klub og mellem DBU-unionerne, men reglerne er ofte mere fleksible end mange tror. Alle er interesserede i at finde det rigtige niveau for børnene, og DBU har lavet regler for både halvårsspillere og aldersdispensationer.

Læs mere her.

Typiske årgange i 2026

Fødselsår Årgang Kampformat Kamplængde Mix?
2019U73:32×10 minJa
2018U85:52×15 minJa
2017U95:52×20 minJa
2016U105:52×20 minTypisk
2015U118:82×25 minSjældent
2014U128:82×30 minNej
2013U138:8 / 11:112×30 minNej
2012U1411:112×35 minNej
2011U1511:112×35 minNej
2010U1611:112×40 minNej

Hvad betyder "Mix"? I de yngste årgange spiller piger og drenge ofte sammen på samme hold, særligt i mindre klubber. Fra cirka U10–U12 opdeles holdene typisk. Det varierer fra klub til klub.

Sådan kommer du i gang